Polens budgetunderskud i 2021 vil overstige 80 milliarder Zloty
Den polske økonomi har det overordnet set fint. Men der er tal som viser, at den polske stat og dermed regeringen bruger godt løs af de indtægter som de får ind. Således vil 2020 også i denne henseende være historisk, idet 2020s budgetunderskud i Polen vil være på over 100 mia. Zloty!
Lidt over 80 milliarder Zloty i budgetunderskud i Polen i 2021
Der ser ud til at blive lidt bedre til næste år, men fortsat meget højt. Ifølge de seneste data fra finansministeriet i Polen vil budgetunderskuddet i 2021 beløbe sig til 82,3 mia. Zloty, det skriver 300gospodarka.
Budgetindtægterne i Polen i 2021 vil ifølge budgetforslaget for Polens budget i 2021 beløber sig til 403,7 mia. Zloty, og udgifterne vil beløbe sig til 486 mia. Zloty. Det blev vedtaget af PiS regeringen i den forløbne uge og forventes at blive vedtaget.
Budgetunderskud i Polen i 2020 på små 110 mia. Zloty
Til sammenligning forventes underskuddet i år, at udgøre 109,3 mia. Zloty. Det er ifølge den seneste ændring af udkastet til lov om ændring af budgetloven for 2020. Ifølge dette ændringsforslag vil statsbudgets indtægter i 2020 udgøre 398,7 mia. Zloty og være lavere end planlagt med 36,7 mia. PLN.
Udgifterne på det polske statsbudget er derimod steget mere end forventet. Udgifterne beløber sig til 508,0 mia. Zloty og det er 72,7 mia. mere end færst antaget.
Økonomisk buffer i budgetforslaget for 2021
Ifølge mange kommentatorer kan dette års underskud være lavere. Finansministeriet har eftersigende lavet en økonomisk sikkerhedsbuffer for sig selv og planlægger et underskud på over 109 mia. PLN. Ifølge regeringskilder vil dette års underskud dog sandsynligvis lidt over 100 mia. PLN.
Udover budgetunderskuddet i Polen, regner man desuden med at Polens BNP vil falde meget i indeværende år. I 2021 skulle BNP ifølge de seneste beregninger dog forbedre sig markant. Det er dog langt fra negativt alt sammen. Således planlægger næsten hver femte mindre og mellemstor polske virksomhed, at ansætte flere medarbejdere indenfor den nærmeste fremtid.