Franske Iliade vil overtage alle aktierne i det polske teleselskab Play
I Polen er der en lille håndfuld teleselskaber som sidder på det polske marked. En af disse er teleselskabet Play, som nu muligivs vil komme helt på franske hænder. Den franske telekoncern Iliad byder på samtlige aktier i Play til 39 PLN pr. Aktie, udtalte både Play og Iliad i separate pressemeddelelser i denne uge..
Play trådte ind i Polens mobilmarked tilbage i 2007 og har siden da opbygget 15 millioner abonnenter og opnået en markedsandel på 29 procent.
Har allerede sikret sig 40 procent af det polske teleselskab
Iliad har allerede sikret sig en aftale om, at købe 40 procent af virksomhedens aktier fra to vigtige Play-aktionærer. Det offentlige tilbud er lavet af Iliads enhed, Iliad Purple, udtalte Play.
Play’s bestyrelse har en positiv holdning til tilbudet fra Iliad, udtaler Plays CEO Jean-Marc Harion som er citeret i pressemeddelelsen. Han sagde, at hans firma er glad for at være i stand til, at tage de mange spændende udfordringer op på det polske marked, sammen med deres nye fremtidige aktionær. Såsom udvikling af 5G-teknologi, implementering af udbredelse af bredbåndsnet, udvikling af cloudtjenester og en ny tilgang til tv .
“Play og Iliad har meget til fælles, vi har begge været game-changere på vores markeder og har åbnet mobile anvendelser ved at foreslå innovative tilbud, der er tilgængelige for alle,” lyder det fra det polske teleselskab.
Ifølge Harion markerer en alliance med Iliad Group et vigtigt kapitel i Plays historie. Da det vil fremskynde sin forretningsudvikling inden for fast bredbånd og ultrahurtige bredbåndstjenester, som Iliad vil bidrage med sin ekspertise til.
Glad for at komme ind på det polske marked
Thomas Reynaud, Iliads administrerende direktør, sagde, at hans firma er glad for at komme ind på det polske marked. “Denne fremragende alliance udgør en ny vækstdriver for Iliad-gruppen og giver adgang til et af Europas højpotentielle telemarkeder. Samling af ekspertisen hos Play og Iliad’s teams vil styrke Iliad-gruppens fundamentale forhold gennem en kombination af vækst og innovation,” kan man læse i Iliads pressemeddelelse.
Play’s samlede kapital værdiansættes til 2,2 mia. Euro. Virksomhedsværdien, inklusive gæld, anslås til ca. 3,5 mia. Euro.
Polsk teleselskab med dansk islæt
Play er iøvrigt en polsk virksomhed med et dansk islæt. I skrivende stund og siden November sidste år, har danske Mikkel Noesgaard været Chief Marketing Officer i Play. Tidligere har Plays CEO desuden været dansk. Jørgen Bang-Jensen havde denne stilling fra Maj 2009 til Juni 2018.
Vil du og dit firma også ind på det polske marked, men mangler den rette viden og/eller netværk? Så kontakt mig i dag eller book en online konsulentrådgivningssession.