Forretningskulturen i Polen er forskellig på landet og i de større byer
Polen er på mange måder et større land end Danmark, både hvad angår befolkningens størrelse samt Polens areal. Der kan være langt fra landet til de større byer og afstanden er ikke “blot” fysisk, men også mentalt. Kulturelt kan der være store forskelle og det ser man også tildels i forretningskulturen i Polen.
Forretningskulturen i de større Polske byer
I de største Polske byer såsom f.eks. Warszawa, Krakow, Gdansk, Poznan og Wrocław er forretningkulturen meget som i Vesteuropa. Dog vil jeg mene, at den fortsat er lidt mere høfflig end i de fleste andre steder i Euopa.
Men høfligheden gør sig ikke “kun” gældende i forretningslivet i Polen, men også i privatlivet. Det ses især på den måde som fok tiltaler personer de ikke kender godt. Det er hr. fru og frøken, ligesom vi kender det fra Danmark i 1950´erne.
Det er noget man bør have for øje, hvis man enten laver forretning med Polske virksomheder eller hvis man har et firma i Polen, eller overvejer at starte et. Dog synes jeg, det er blevet meget mere afslappet i de store byer end i 2008, hvor jeg flyttede til Polen.
Udover det med høfligheden, er det værd at bemærke at business frokoster og middage ofte står på programmet med alkohol. Men som oftest er det i begrænset mængder og om aftenen.
Forretningskulturen på landet i Polen
På landet i Polen, kan der som nævnt være rigtigt langt til den nærmeste storby i Polen. Høfligheden får nok et nyk opad her og generelt ses folk nok mere an, hvis man ikke er fra nærområdet.
Dette gør sig ikke mindst gældende, når det drejer sig om forretninger. En anden forskel kan være, at man visse steder drikker en del alkohol sammen, efter at have indgået aftaler med sine forretningspartnere.
Her er vodka ofte på bordet og hvis man ikke er vant til de stærke sager, anbefales det kraftigt at drikke juice ved siden også her taler jeg ud fra egen erfaring.
Men folk og virksomheder er forskellige – også i Polen
Ovenstående beskrivelse er naturligvis en generalisering, da både virksomheder og folk er forskellige og det gør sig selvsagt også gældende i Polen. Folk kan flytte til en af de store byer i Polen, men fortsat have den gamle kendte kultur med sig og også omvendt.
Når det er sagt, så er beskrivelsen af de forskellige forretningskulturer på landet og i de store byer i Polen, stadigvæk ret dækkende. Dog er en kultur jo ikke en statisk størrelse og heller ikke forretningskulturen i et land.
Den øgede samhandel med resten af verden inklusiv de andre EU medlemslande samt det forhold, at der nu i skrivende stund, bor 2 millioner udlændinge i Polen gør også at Polen er mere og mere international i forretningskulturen, især i de store byer.
I dag anser jeg f.eks. også Warszawa for, at være meget mere vestlig end det var, da jeg først kom hertil Det forhold skyldes ikke mindst de mange udlændinge som er flyttet til byen især indenfor de sidste 6 til 7 år.
Har du brug for rådgivning om business i Polen, så er du velkommen til at kontakte mig og/eller du kan også blive VIP og melde den ind i Biz i Polen VIP medlemsklubben.