Polakkerne bruger flere penge på restaurantbesøg trods COVID-19

Polakkerne bruger flere penge på restaurantbesøg trods COVID-19 september 2, 2020Skriv en kommentar
Polakkerne bruger flere penge på restaurant besøg trods COVID-19

Økonomer fra Santander Bank Polska har udgivet en rapport om, at polakkerne brugte betydeligt mere på restaurantbesøg i August i år, sammenlignet med samme måned sidste år.

Økonomerne mener, at dette delvist kan forklares med de tilskud, som den polske regering har indført til familier, der beslutter at tage på ferie i Polen. Begrundelsen for det økonomiske ilskud va,r at Coronavirus pandemien truet levebrødet for mennesker, der arbejder inden for turistindustrien.

Dette tilskud som tilsyneladende går til flere restaurantbesøg, er uden tvivl også medvirkende til det historisk store budgetunderskud i år.

Polakkerne brugte 43 procent mere på restaurantbesøg

Analysen er baseret på transaktioner foretaget med betalingskort udstedt af de polske banker. Den viser, at der  gennemsnitligt og ugentlige blev betalt 43 procent mere end i samme måned sidste år. Det bliver i analysen påpeget, at restaurant- og hotelindustrien, der blev hårdt ramt af COVID-19-nedlukningen tidligere på foråret, blev hjulpet af feriesæsonen.

Kortbetalinger for måltider i traditionelle feriedestinationer, såsom langs den polske kyst, i de sydlige bjergregioner samt i masuriske søer, steg med mellem 20 procent og op til 200 procent i visse områder langs Østersøen!

Bankens analytikere oplyste også, at de generelle tal for madforbrug for Januar til midten af ​August 2020 steg 51,7 procent i forhold til samme periode sidste år.

Når de blev undersøgt mere detaljeret, var mad- og drikkeudgifter i nogle traditionelle feriehotspots såsom; Bieszczady og Beskidy-bjergregionerne, i naturreservatet Bialowieza såvel som i  og ved den polske kyst, 20-40 procent højere end i Juni måned.

Tallene ser ud til at indikere, at regeringens turisttilskudsprogram, der blev introduceret i slutningen af ​​Juli hjalp restauratører i løbet af August. Tilskudetgør det muligt for polske forældre, at modtage et 500 Zloty tilskud til ferieudgifter for hvert barn under 18 år.

Mindre usikkerhed om den fremtidige økonomi i Polen

Bankens analytikere antydede, at de sidste par måneder kunne betragtes som relativt rolige på trods af de udfordringer, som landbrugsfødevaresektoren og forbrugere står over for i forbindelse med pandemien. De erklærede imidlertid også, at der til stadighed er meget usikkerhed forårsaget  af pandemien og dens potentielle indvirkning på for eksempel den offentlige velstand.

Kilde: PAP

close
Konsulentrådgivning om det polske marked

Tilmeld dig nyhedsbrevet. Få gratis guiden til de 10 vigtigste trin før du starter en virksomhed i Polen (6 sider).

Jeg spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Del viden - del siden

Vil du gerne have 38 mio. potentielle nye kunder?