Handelsbetingelser for Biz i Polen

Alle konsulentsessioner, Biz i VIP medlemskaber, webinarer,kurser mv.  sælges online og af Biz i Polen som er en del af virksomheden Søren Christensen. Virksomheden er registeret i Polen under NIP (Polsk CVR): 7010178625,  Ul. Puławska 12/3, 02-566 Warszawa. Søren Christensen kan kontaktes på info@bizipolen.dk eller på telefon +48513474209.Kontakt Biz i Polen

Betingelser ang. konsulentrådgivnings sessioner samt webinarer mv.

Konsulentrådgivnings sessionerne foregå på de tidspunkter som er aftalt skriftligt, i forbindelse med købet. Såfremt der skulle opstå ændringer, bliver køber orienteret min. 24 timer før sessionens start. Kunden vil altid blive kontaktet så hurtigt som muligt vedr. evt. ændringer.

Tilmelding og afbestilling ved køb på bizipolen.dk

Sessioner ang. konsulentrådgivining, webinarer mv., bliver betalt via bankoverførsel og tilmelding aftales skriftligt med Søren Christensen, ejer og stifter af Biz i Polen. Beløbet bliver betalt fuld ud, dog kan forløb betales i rater, såfremt dette er skriftligt aftalt. Bookinger og tilmelding er bindende, når den 1 rate er blevet betalt.

Webinarer

Ved afbestilling 1 måned (30 dage) før webinar afholdes, vil du som udgangspunkt få hele det indbetalte beløb retur. Hvis du afbestiller inden 7 dage før afholdelse af et webinar, vil du blive afkrævet et administrationsgebyr på 10 procent af den samlede pris inklusiv evt. moms. Såfremt at der er under 7 dage til webinaret, kan du enten vælge, at veksle din betaling til en Business i Polen konsulentrådgivningssession.

Såfremt prisen på webinaret er lavere end Business i Polen sessionen, skal du betale forskellen i prisen og det samme gør sig gældende den anden vej rundt. Altså er webinaret dyrere end Business i Polen sessionen, får du det overskydende beløb tilbagebetalt. Udover denne løsning kan du ved afbestilling 7 dage før, vælge at give adgang til webinaret til en anden person.

Hvis du afbestiller 7 dage eller minde før et webinar afholdes, kan du ikke længere få dine penge retur.

Konsulentrådgiviningsessioner

Køb af konsulentrådgiviningsessioner er bindende. Du kan ændre din tid op til 24 timer inden din aftale. Hvis du aflyser indenfor 24 timer før din session, kan vi finde en ny dato. Jeg betaler ikke pengene retur. For sessioner eller længere forløb,såsom Opstart af firma i Polen forløbet, der indeholder mere end en session, og som udsættes eller afbrydes undervejs, skal de resterende sessioner benyttes indenfor 6 mdr. Ellers bortfalder de og pengene betales ikke retur.

Hvis jeg stik imod forventning bliver nødt til, at aflyse en konsulentrådgivningssession, erstattes den med en ny. Efter endt session gives der ikke penge retur. Du er selv ansvarlig for, at have en velfungerende Skype/Zoomforbindelse.

Bemærk venligst, at alle afbestillinger/aflysninger skal ske skriftligt til info@bizipolen.dk. Det er selvsamme adresse som du skal skrive til, hvis du vælger at give din plads på et webinar til en anden. Såfremt det ikke sker skriftligt og indenfor den førnævnte beskrevne tidsramme til info@bizipolen.dk, er en aflysning/afbestilling samt overdragelse af webinar plads ikke gyldig.

Priser og moms på bizipolen.dk

Alle priser på bizipolen.dk er excl. moms. Da Biz i Polen er ejet og drevet af den polsk registeret virksomhed “Søren Christensen” skal andre virksomheder der er registeret indenfor EU, herunder Danmark ikke betale moms ved køb på bizipolen.dk.

Dette gør sig dog ikke gældende, hvis dette firma også er registeret i Polen eller hvis det er en privatperson som foretager købet. I de tilfælde skal der betales moms. Det er polsk moms som der i så fald skal betales og den er på 23 procent.

Når du booker en session, melder dig til et webinar mv. og du vil undgå, at betale de 23 procent i moms, skal du skrive firmanavn samt firma registeringsnr. Såfremt det ikke er et dansk CVR nummer, skriver du bare det nummer som dit firma er registeret med i det pågældende land. Hvis du ikke gør det kan jeg ikke tilbage betale de 23 procent i skat, grundet de skattemæssige EU regler på området. Bemærk det skal være et aktivt CVR nr eller lign. Såfremt det ikke er et aktivt virksomheds nummer godtages det ikke!

Rettigheder ang. indhold

Søren Christensen og dermed Biz i Polen har alle rettigheder til de leverede digitale produkter og alt materiale, trykt såvel som digitalt, som der stilles til rådighed i relation til webinarer, konsulentrådgivningssessioner mv. Ved køb opnås brugsret til og adgang til materialer.

Brugsretten er personlig, og må ikke videredistribueres eller benyttes i anden undervisningssammenhæng. Alt indhold skal behandles fortroligt og må ikke udleveres eller videregives til tredjemand. Det må kun anvendes til eget brug.

Produkter og materiale må ikke anvendes til andre formål end det, hvortil de er købt, herunder må de særligt ikke anvendes kommercielt i direkte eller indirekte konkurrence med Søren Christensens virksomhed. Søren Christensen og Biz i Polen må ikke anvendes i reklame- eller reference øjemed uden skriftlig tilladelse.

Biz i Polen og Søren Christensens ansvar

Den viden jeg videre giver er indsamlet igennem bøger, onlinemedier og gennem netværk samt erfaring. Det er udtrykt i mine ord samt koncepter. Jeg er uden ansvar også rent økonomisk, for den måde du bruger eller opfatter budskaberne på.

Når du foretager nogen form for køb på bizipolen.dk og/eller læser/ser/høre information givet af Biz i Polen og/eller af ejer Søren Christensen på bizipolen.dk eller andet steds acceptere du vilkårene beskrevet i Biz i Polens Disclaimer.

Biz i Polens privatlivs- og persondatapolitik

Biz i Polen har en detaljeret privatlivs-og persondatapolitik som du kan læse om ved at følge linket.

Sprog som benyttes

Disse handelsbetingelser er som du kan læse udfærdiget på dansk. Dansk vil også blive brugt i både konsulentrådgivningssessioner, samt webinarer mv. Dog vil der i sagens natur være ord og vendinger mv. som er på polsk og nu og da på engelsk.

Lovvalg og værneting

Uoverensstemmelser mellem Søren Christensen og køberen skal afgøres efter polsk ret i Warszawa som første instans.

© 2020 Biz i Polen ved Søren Christensen. Alle rettigheder forbeholdes. Søren Christensen, Ul. Puławska 12/3, 02-566 Warszawa, NIP: 7010178625

Del viden - del siden

Vil du gerne have 38 mio. potentielle nye kunder?

ultricies Lorem accumsan Curabitur justo massa at Sed diam efficitur.