Danske Tommy har et jagtfirma i Polen med 5 fuldtidsansatte
Biz i Polen vil fra i dag af, løbende bringe interviews med personer som driver eller har drevet forretning i Polen. God fornøjelse.
Kan du kort præsenterer dig selv og din forretning i Polen?
Mit navn er Tommy og jeg er 58 år. Jeg er gift med Sylwia og har 2 børn. Jeg har boet fast i Polen siden 1999, hvor jeg kom til Polen pga. af arbejde inden for filtration med et A.P Møller ejet firma.
I 2005 blev jeg headhuntet til det amerikanske firma Donaldson i Polen. I 2010 startede jeg sammen med min frue Hunterpol (et jagtfirma), hvor vi i dag beskæftiger 5 fuldtidsansatte. Vi tilbyder events i Polen, med henblik på alle diverse form for jagt i Polen
Jagt og specielt trofæjagt har altid haft min interesse, siden jeg blev dansk jæger for 42 år siden. Jeg var en af de første danskere, som blev uddannet som polsk jæger i år 2001 samt medlem af Polens største jagtklub.
Hvad synes du er fordelene ved, at drive virksomhed i Polen?
Det første der tiltaler mig, er den lave skat og dernæst den opsplittede moms, som gør det nemmer og billiger for private kunder, at handle med lige netop vores type forretning.
Derudover er omkostninger ved a have ansatte ca 4 gange lavere sammenlignet med Danmark. Annoncering samt marketing, som udgør en stor del af min virksomhed er desuden ca 50 % billigere.
Hvad synes du er mest besværligt ved at drive forretning i Polen?
Sproget, der er stadigvæk mange områder hvor man kun taler polsk. Desuden ændres reglerne sig ofte i løbet af året, for hvad og hvordan vi bogfører udgifterne.
Hvad er de største forskelle mellem Polen og Danmark set udfra et rent forretningsmæssigt ?
Der er alt for mange regler i Danmark, som gør det besværligt at drive forretning, beskatning af biler, mobiltelefoner, aviser, afgifter samt alle de skjulte afgifter/ skatter.
Skal du indrette et kontor i Danmark skal alt inventar være godkendt med løfte border etc. Omkostninger ved at have ansatte i Danmark er alt for store.
Skal man starte et nyt mindre service firma med nogle ansatte, er omkostningerne alt for store. I Polen kan og får du lov at tjene penge og beholde dem.
Hvordan tror du det vil være at drive forretning i Polen om 5 år?
Jeg tror ikke det vil ændre sig væsentligt, jeg har nu set samme mønster i de 20 år jeg har været på det polske arbejdsmarked og det virker ser det ud til. Lige med undtagelse af sproget. Men vi ser heldigvis flere og flere som taler godt engelsk rundt om i landet.
Ønsker du et bestemt iværksætteri interview fra Polen?
Det var så mit interview med Tommy, ejer af Hunterpol som er et jagtfirma. Håber det gav et indblik i, hvordan det er at have et jagtfirma i Polen.
Har du et ønske om, at jeg skal interviewe folk fra en bestemt branche eller en bestemt person? Så kontakt mig og jeg vil gøre mit til at jeg kan bringe et interview med netop den person eller indenfor den branche.